Kære andelshaver

Den 25. maj 2018 trådte de nye standarder fra EU vedrørende databeskyttelse i kraft, også kendt som persondataforordningen (GDPR).

De væsentlige ændringer i persondataforordningen er, at du har ret til at anmode om indsigt, berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger.

Vi skal hermed oplyse jer, at vi i foreningen opbevarer følgende informationer om jer og som også fremgår af vor hjemmeside:

  1. Jeres navn og adresse
  2. Jeres telefonnumre
  3. Jeres mailadresser

som vi bruger til at sende medlemsoplysninger ud og styre ankomstskemaer, og som derfor er helt nødvendige for at foreningen kan arbejde.

Desuden opbevares i vor database flg.:

  • Hvilke perioder man har booket ophold
  • Eventuelle andre brugere (navn, adresse, telefonnr.)
  • Historik over ophold – også for tidligere andelshavere

Ved overdragelse til anden andelshaver bliver eksisterende andelshaver slettet som bruger.

Disse oplysninger er derfor helt nødvendige, så længe man er en del af andelskredsen.

Når man fratræder som andelshaver slettes alle oplysningerne på vores hjemmeside, og herefter findes oplysningerne udelukkende i foreningens database, som kun WEB master og bestyrelsen har adgang til.

Bestyrelsen